Den 12. februar 2026 afholdt Sønderho Grundejerforening et medlemsarrangement med fokus på naturen omkring vores sommerhusgrunde, og hvordan vi bedst passer på den.
Naturkonsulent John Frikke fra Nationalpark Vadehavet holdt et spændende og lærerigt oplæg om Natura 2000, hvad det betyder for os som sommerhusejere, og hvad vi selv kan gøre for at værne om områdets særlige natur.
Trods vintervejret deltog 35 medlemmer, og mange bidrog aktivt til den efterfølgende dialog med spørgsmål, erfaringer og ny viden. Bestyrelsen sørgede undervejs for Fanøsmørrebrød, øl, vand og kaffepunch.
Med tilladelse fra John Frikke har bestyrelsen gjort hans præsentation tilgængelig her på hjemmesiden, så medlemmerne kan hente inspiration og blive klogere på, hvordan vi sammen passer godt på naturen omkring vores sommerhuse.